José Antonio Rodríguez Vega voksede op i Spanien under beskedne forhold. Allerede som ung havde han svært ved at fastholde et normalt liv, og han kom flere gange i konflikt med loven. Han udførte forskellige småjobs, men hans liv var præget af ustabilitet, og med tiden udviklede han en voksende interesse for kriminalitet. Ingen af hans naboer kunne dengang forestille sig, at han senere ville blive en af de mest berygtede seriemordere i Spaniens historie.
I begyndelsen af 1980'erne begyndte han at færdes i kvarterer, hvor mange ældre kvinder boede alene. Han opdagede hurtigt, at ensomme pensionister ofte var mere tillidsfulde over for fremmede. Derfor brugte han lang tid på at observere deres daglige rutiner. Han så, hvornår de gik på indkøb, hvornår de kom hjem, og om de havde familie eller naboer, der besøgte dem regelmæssigt. På den måde udvalgte han sine ofre med stor omhu.
Når han mente, at tidspunktet var rigtigt, ringede han på døren. Han udgav sig ofte for at være en person, der havde brug for hjælp, eller en håndværker, som skulle kontrollere installationer i bygningen. Andre gange fandt han på nye forklaringer for at få kvinderne til at åbne døren. Da de først lod ham komme indenfor, ændrede situationen sig hurtigt.
Rodríguez Vega overfaldt kvinderne inde i deres egne hjem. Han udsatte dem for grov vold og kvalte dem bagefter. Efter drabene gennemsøgte han lejlighederne og tog kontanter, smykker, ure og andre værdigenstande, som let kunne omsættes til penge. Han forsøgte samtidig at efterlade så få spor som muligt, hvilket gjorde politiets arbejde betydeligt vanskeligere.
I starten blev forbrydelserne efterforsket enkeltvis. Ofrene boede forskellige steder, og der var ikke umiddelbart tydelige forbindelser mellem sagerne. Men efterhånden begyndte efterforskerne at lægge mærke til en række fælles træk. Næsten alle ofrene var ældre kvinder, der boede alene, og de var blevet dræbt på en meget ensartet måde. Samtidig manglede der ofte penge eller smykker efter forbrydelserne.
Politiet oprettede en særlig efterforskningsgruppe, som sammenlignede alle de uopklarede drab. Efterforskerne gennemgik gerningsstederne igen, afhørte naboer på ny og analyserede de oplysninger, som tidligere var blevet overset. Langsomt tegnede der sig et mønster, der pegede mod én og samme gerningsmand.
Efterhånden modtog politiet flere vidneforklaringer om en mand, som var blevet set i nærheden af flere af ofrenes boliger kort før drabene. Samtidig lykkedes det at knytte forskellige tekniske spor til Rodríguez Vega. Efter længere tids overvågning blev han anholdt og afhørt.
Under afhøringerne kom sagen til at tage en dramatisk drejning. Rodríguez Vega indrømmede ikke blot enkelte drab, men begyndte at fortælle om en lang række drab på ældre kvinder. Hans forklaringer gjorde det muligt for politiet at forbinde ham med mange uopklarede sager, som havde skabt frygt i store dele af Spanien gennem flere år.
Han blev i sidste ende dømt for seksten drab, men under afhøringerne hævdede han selv, at han havde dræbt langt flere kvinder – helt op til 48. Myndighederne kunne dog ikke bevise alle disse påstande, og derfor blev kun de drab, der kunne dokumenteres med beviser, lagt til grund for dommen.
Retssagen vakte enorm opmærksomhed i de spanske medier. Mange pårørende til ofrene overværede retsmøderne, hvor anklagemyndigheden beskrev et systematisk mønster af voldelige røverier og drab. Beviserne omfattede blandt andet vidneforklaringer, tekniske spor, stjålne ejendele og Rodríguez Vegas egne tilståelser.
Efter dommen blev han idømt en meget lang fængselsstraf. På grund af den daværende spanske straffelov betød de mange domme dog ikke, at han nødvendigvis skulle afsone hele den samlede straf. Han blev indsat i fængsel, hvor han hurtigt fik ry som en af landets mest berygtede indsatte.
Livet bag tremmer blev heller ikke fredeligt. Rodríguez Vega pralede angiveligt over for medfanger med sine forbrydelser og beskrev dem uden tegn på anger. Ifølge flere beretninger gjorde hans opførsel ham stærkt upopulær blandt de øvrige indsatte.
Den 24. oktober 2002 kulminerede spændingerne. Rodríguez Vega blev overfaldet af to medfanger i fængslet. Overfaldet var ekstremt voldsomt, og han døde som følge af sine kvæstelser, inden han kunne reddes. Hans død satte et definitivt punktum for historien om en af Spaniens mest frygtede seriemordere.
Sagen fik stor betydning for den spanske kriminalefterforskning. Politiet blev endnu mere opmærksomt på seriemønstre i drabssager, og myndighederne iværksatte informationskampagner, der skulle advare ældre mennesker mod at lukke ukendte personer ind i deres hjem. Historien om José Antonio Rodríguez Vega bliver fortsat omtalt som et af de mest alvorlige eksempler på seriemord rettet mod ældre kvinder i Spaniens moderne kriminalhistorie.